Lokalhistorier

Rask Mølles historie

  • 1448: Naulhale Mølle omtales for første gang
  • 1453: Rask Hovedgaard omtales for første gang
  • 1635: Omtales møllen som ”æ Skovmølle”                          
  • 1780: Omtales som Navlhale Mølle. Herefter Rask Mølle
  • 1891: Horsens-Tørring banen indvies den 1.dec. 1891. Banen blev placeret ved vandmøllen i skoven, da det var for svært at føre banen op til Boring eller Hvirring. Herremanden på Rask Hovedgård ejede jorden og havde stor indflydelse den gang.
  • 1892: Peter Hansen bygger købmandsforretning på Hovedgaden 17, nu pizzeria. Peter Hansen var en stor iværksætter på dette tidspunkt. Han stod for at opførelse af mange af Rask Mølles markante huse. Peter Hansen har ejet mere end 20 forskellige huse i Rask Mølle. Han prøvede at være meget rig og sluttede med at være meget fattig
  • 1895: Rask Mølle Kro bygges
  • 1904: Dæmning og Møllesø fjernes
  • 1907: Resterne af Rask Vandmølle brænder
  • 1908: Der bygges en andelsmølle på møllegrunden. Vandmøllen lå på Hovedgaden 42 og Møllegården på Hovedgaden 23. Møllegården Hovedgaden 23 udstykkes over nogle år til Rask Mølle By. De sidste rester af Møllegården findes endnu i dag. Efterfølgende blev Rask Mølle en driftig handelsby, der har været erhverv og butikker i 50 ud af 52 husnumre på Hovedgaden frem til 1970`erne. Nogle af de markante håndværkere der har stået for byggeriet af Rask Mølle, Murermester Elias Nielsen, Murermester Karl Frederik Wûrts, Tømrermester Chr. Kjær Jensen.